fredag den 30. august 2013

Kostdagbog #4

Pre spinningssnack: OST

Jeg er stadig ikke nået til det punkt hvor jeg kan lave fasted cardio fra morgenen - men samtidig skal jeg heller ikke have for meget i maven. I dag kunne jeg dog sagtens have spist, min instruktør dukkede nemlig ikke op. Og selvom jeg blev siddende på spinningscyklen så bliver det bare aldrig det samme.
Morgenmad: Peberfrugt med feta, bacon og alm ost (ja, jeg kan godt lide ost) 
og ikke mindst kaffe med kokosolie og fløde.

Frokost: (I en rigtig madkasse) Torsk med fløde/æggesovs 
og asparges med bacon (rester fra torsdag aften)

Aftensmad: Tærte (uden bund) med ost og skinke hertil tomater
(Jeg spiste to stykker tærte)

Nu har jeg klaret mig igennem dag 3 i min "LCHF på 14 dage" periode og det går faktisk meget godt. Jeg har lidt problemer med den lille mængde grøntsager, synes godt nok ikke min mad ser videre sund ud. Men nu spiser jeg det som jeg bliver bedt om og så må jeg lave om på fordelingen efter de 14 dage. Derudover bliver jeg drillet af stor stor hovedpine, ekstra varm krop og virkelig lavt energi niveau. Det er ikke videre sjovt, men jeg antager det er fordi min krop er på vej i Ketose. 

Men ja, det går egentlig godt. Jeg har ikke spist andet end det bogen skriver jeg skal og i dag da jeg havde sukkercravings - eller måske nok bare mere lyst til at spise, så lavede jeg bare aftensmad i stedet. Jeg overvejede at tage en kop kokoskaffe og lidt chokolade, men nu er det efterhånden sengetid - så det bliver ikke til noget.

Den eneste ulempe ved bogen er den store madmængde. Jeg har godt nok måtte skære noget meget ned, i morgen mener forfatteren fx. jeg skal tilberede 4 stk kyllingebryst til en person - godt nok til to måltider, men alligevel. 

onsdag den 28. august 2013

Kom i gang med LCHF på 14 dage



I har hørt det her mange gange på det sidste, jeg VIL så gerne have smidt nogle flere kilo, men det er som om alt andet modarbejder mig. Især mit job, de skiftende vagter og til tider meget hårde dage dræner mig for energi. Jeg har bare for langtid siden besluttet, at mit job ikke skal være grunden til at jeg er tyk. Det er bare svært når der er kage/brød flere gange om ugen og det at takke nej, bare ikke er så nemt, som det burde. Især ikke på de dage hvor energien er helt i bund.

Så nu prøver jeg at finde lidt hjælp. Jeg har lånt "Kom i gang med LCHF på 14 dage" af Lars-Erik Litsfeldt på biblioteket. Det er så min plan at jeg de næste 14 dage vil spise udelukkende det han skriver jeg skal. Så nu har jeg en madplan til den næste 14 dage og hver eneste aften skal jeg lave madpakke til dagen efter - det er nemlig rester. Det betyder, at mine to store problemer 1)Energien efter job og 2)Jeg gider ikke lave madpakker bliver der taget hånd om. Nu skal jeg bare handle ind til et par dage og så har jeg et fyldt køleskab og min hjerne skal ikke tage stilling til hvad jeg skal lave. Derudover virker retterne okay nemme at gå til - men nu er jeg også kun på første dag.

Jeg er spændt på hvordan det bliver med madplanen - men det er kun 14 dage, så mon ikke min inspiration til madlavning kan holde fri i den periode. I hvertfald er drømmen at jeg om 14 dage er så meget inde i vanerne at jeg husker at lave frokost til dagen efter - også selvom jeg har fri og at jeg måske kan se det smarte i at handle ind til en længere periode.

Dag 1 er i hvertfald gået godt - så det er en god start.

fredag den 23. august 2013

Godmorgen

Når man starter dagen i FW Hjørring så finder man ud af, at der faktisk findes centre hvor ALLE siger godmorgen til hinanden. At der faktisk findes centre hvor man er hende den mærkelige der ikke råber "godmorgen" når man træder ind i centret, omklædningsrummet og holdsalen. 

Men i det mindste har de samme cykler som i København, så helt fortabt var jeg ikke! 

Nu vil jeg nyde resten af dagen med shopping og frokost i selskab med min mor og søster. Jeps, jeg har trukket stikket ud og nyder Vendsyssel i et par dage. Det er velfortjent efter at månedens første 21 dage bød på 18 dage med job. 

lørdag den 10. august 2013

En lørdag i køkkenet

Eller det var kun ca. 1 time - men jeg fik lavet....

Æggemælk. Tænkte jeg kunne bruge det til min iskaffe og til en mættende morgenmad. Men øhm jeg ved ikke helt, for nøj det smager meget af æg på den der lidt små klamme æggemåde. Jeg er nok egentlig heller ikke den helt store æggespiser (ja, jeg spiser dem, men blommen er altså lidt ulækker). Men nu prøver jeg lige med noget stærkere kaffe i morgen.


Fat bombs.  Første gang jeg så dem tænkte jeg faktisk "det skal jeg ikke, det er jo chokolade". Men nu overvejer jeg at prøve en ny indgangsvinkel til det her sukker halløj. En engangvinkel hvor jeg siger at 85% chokolade er okay. På den måde kan jeg også "forkæle" mig selv lidt uden at jeg absolut skal spise sukker. Jeg tænker, at det at holde sig fra sukker nok ikke er så svært igen, så. Men altså jeg skal jo ikke side og spise 85% chokolade hver dag. Men nu har jeg muligheden.

Jeg har lavet mine Fat Bombs uden sødestoffer og så er de slet ikke nær så fine som dem Xenia har lavet, men de smager godt og det er jo det vigtigste.


Mayo. Mmm jeg kunne spise mayo til alle mine måltider...


Jeg har stegt store mængder bacon og snittet lidt grønt. Så bliver det hurtigt at lave madpakker.


Oopsies. De er bare rigtig gode og jeg kan virkelig godt lide at have sådan en sandwish med til frokost. Så det skal jeg have i næste uge.

På det sidste




Ja, det er der godt nok ikke meget sundt over. Ingen sukker principperne smuttede ud mellem fingerne uden jeg bemærkede det. Jeg spiste kartofler, jeg spiste rugbrød, jeg har også spist en is og en sandwish. Det er sjovt som når overskuddet forsvinder, så forsvinder evnen også til at sige NEJ. 

Den med sukkeret er jo for dum, det er blevet en vane at sige nej, men så spiser jeg noget stivelse og pludselig er det svært at sige nej. Tilgengæld har jeg øvet begrænsningernes kunst og har ikke gået så meget amok som jeg ellers ville - det er en sejr. 

Den her uge har været hård. Eller det startede egentlig torsdag i sidste uge, hvor jeg tog hul på første arbejdsdag ud af syv i træk. Da jeg kom hjem fra arbejde tirsdag var jeg tæt på at give op og melde mig syg, men jeg snuppede onsdagen med. For mig er det hårdt at arbejde så mange dage, vi har normalt kun fire dage i træk fordi jobbet er så udmattende, så sådan tre dage ekstra kan mærkes. 

Derudover har ugen været fyldt med sociale aktiviter og en fridag i torsdag, som jeg brugte på at veninde hygge og at se Orange is the new black (SE den serie - den er genial). Alle de sociale aktiviter har betydet at træningen er blevet nedprioriteret og når jeg ikke træner og ikke har overskud - ja, så er det med kosten bare endnu svære. I dag kom jeg så afsted til første omgang træning siden mandag, det var super godt. Fed fed instruktør og jeg troede seriøst jeg skulle dø til sidst, men jeg overlevede. 

På mandag starter en ny periode med 7 dage. Jeg gruer allerede for det, men jeg skal jo nok klare det. Tilgengæld har jeg lært af mine fejl og har lige siddet og planlagt ugens måltider. Nu vil jeg handle og så bruge resten af af lørdagen på at forberede en masse mad. Det job skal altså ikke koste mig flere kilo på vægten!

mandag den 5. august 2013

Det er ikke bare pænt


Det at have sådan en blog her hvor man deler opture/nedture, sejre og ikke mindst nederlag - det er faktisk ret grænseoverskridende. Jeg synes det er pinligt når jeg skal skrive herinde, at jeg ikke kan finde ud af det, at jeg hellere vil spise chokolade end træne og at jeg faktisk ville ønske der fandtes en pille som gjorde mig tynd på en nat. Men det gør der ikke, så jeg må ned i fitnesscentret og svede som en arbejdshest (mange siger jo svin, men grise sveder altså ikke...). Jeg må takke nej til diverse is og kage, selvom jeg hellere vil spise det og hygge med de andre. Men altså i sidste ende vil jeg jo gerne være sund og tyndere - og så må jeg takke nej og tage valg. Så kan folk kalde mig dobbelt moralsk fordi jeg ikke takker nej til kage dagen efter, kalde mig hellig fordi jeg vælger at spise hjemmefra eller ikke tager i byen hver eneste uge. 

Det er en hård process, den er lang og den er bestemt ikke altid sjov. Den har dog flest gode stunder, heldigvis. Og det bedste er at tøjet pludselig er løsere, at man pludselig kan squatte 25 kg til bodyfit (eller faktisk er jeg mest imponeret over at jeg kan løfte så mange kg på plads) eller sveder endnu mere til bikefit. Så kan det at sige nej, faktisk godt betale sig. 

Men der er også dage hvor det hele er noget møg. Hvor det ikke er sjovt at træne, hvor man føler sig kæmpe og bare ikke kan få noget til at fungere. Sådan dage har jeg en del af og selvom det er pinligt at indrømme det, så prøver jeg herinde. Jeg tror på, at det er det mine læsere godt kan lide ved min blog. Jeg vil gerne motivere folk til at komme til at træne og i form, men jeg gider ikke vise et glansbillede for det er en hård kamp og det kræver noget af en. 

Derfor bliver jeg faktisk også glad hver eneste gang jeg får en ny følger og for hver eneste kommentar/mail. Men især dem som roser mig for min ærlighed, de går rent ind. Det er stort at dem der sidder på den anden side af skærmen også kan fornemme jeg gerne vil vise hele siden af et vægttab.

Nå faktisk ville jeg bare med det her indlæg vise, at jeg langtfra er pæn når jeg træner/har trænet. Tværtimod, jeg ligner noget der er løgn. Nogen siger det er tegn på, at jeg giver den gas - det vælger jeg at tro på. I dag gav jeg den ekstra gas, jeg gad egentlig ikke, men så fik jeg en kommentar om at jeg burde tabe mig 20 kg - og så havde jeg pludselig nogle aggressioner der skulle ud. Sådan kan en lorte kommentar, som gør ens dag rimelig trist, alligevel ende med at man sidder mandag aften og smiler. 

(og alligevel vil jeg gerne frabede mig sviner kommentarer....)

fredag den 2. august 2013

En øjenåbner

Nogengange så glemmer jeg nok lidt at jeg har tabt mig, nok også fordi det har stået lidt stille de sidste mange måneder. Hvilket jo er selvvalgt, men så glemmer man måske lidt hurtigere hvad der egentlig sker med kroppen.

I dag hoppede jeg så i en kjole jeg ikke har brugt siden sidste sommer og straks kunne jeg fornemme der var sket en del. Billedet fra min ferie sidste år beviser det også. Det er en ret stor forskel og selvom jeg står lidt stille pt., så tror jeg altså alt den træning giver bonus og min krop er kommet til at se lidt mere trænet ud.

Det er egentlig godt at jeg har gemt lidt tøj fra dengang.