søndag den 9. juni 2013

Salat med hvide asparges


Fornyligt lånte jeg Stenalder af Thomas Rode Andersen på biblioteket. Jeg har ofte overvejet at købe den, men ville gerne lige tjekke opskrifterne ud først. Jeg har ikke fået afprøvet så mange opskrifter, men jeg har fundet en del jeg gerne vil prøve og jeg synes faktisk det virker til at være nogle rigtige gode opskrifter endvidere er de meget spændende og relativ nem at gå til.

I går fik jeg prøvet en lækker salat med hvide asparges, birkes og parmesan. En virkelig lækker salat, som jeg servede sammen med en perfekt bøf. Ikke nogen dårlig lørdagsmiddag. Det er faktisk første gang jeg har lavet hvide asparges, men det bliver langtfra sidste gang for de smagte virkelig godt.

Jeg lavede lidt om i opskriften da jeg kunne ikke finde rucola salat, overraskende nok - det plejer da at kunne købes alle steder. Så i stedet brugte jeg et krølsalat og tilsatte lidt mere citron for at få noget mere syre i retten. Hvilket fungerede udemærket.

Opskriften kommer her (til 4 personer)

Asparges
16-20 hvide asparges
salt og peber
1 kvist rosmarin
1 spsk usaltet smør 
1 lille bundt rucola (hvilket jeg så spang over)
ca. 50 gram parmesan

1) Skræl og rengør aspargesene
2) Kog dem i letsaltet vand (ca. 7 min)
3) Tænd for grillen i ovnen
4) Pluk rosmarinen
5) Kom smørret og rosmarinen i en pande (som kan gå i ovnen) og varm det op til det bruser
6) Sving aspargesene i smørret
7) Kom halvdelen af rucolaén ned til aspargesene (den skal klaske sammen)
8) Riv osten over og krydder med salt og peber
9) Grill det i ovnen til osten er smeltet og aspargesene er glasset

Brunet smør
1 spsk finthakket rødløg
4 spsk usaltet smør
1/2 spsk blå birkes
Citronsaft 
Salt og peber

1)Hak løget fint
2)Varm smørret op i en gryde, til det begynder at brune (og få en nødde duft)
3) Tilsæt løg, birkes og til sidst citronsaft
4) Smag til med salt og peber

Anretning 
Anret aspargesene på et fad og fordel den resterende rucola over og høvl lidt ost over.

I bogen har Thomas Rode også tilsat lidt hakkede mandler, i hvertfald på billedet - så det gjorde jeg også.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar