Jeg har efterhånden haft mit Fitness World medlemskab i lidt over 5 år, men jeg er en af dem de primært har tjent penge på, for jeg har ikke rigtig brugt det. Altså lige indtil for 6 måneder siden.
Da jeg tog til min første Bike time i ca. 6 måneder var jeg ret nervøs. Jeg vidste min form var virkelig dårlig, jeg vidste jeg var fed, jeg vidste at det ville blive en skrækkelig time. Men jeg var nødt til at tage afsted, det var min straf for at have spist for meget chokolade og nu skulle jeg jo tage mig sammen.
Jeg kan huske jeg sad i en af vandpause og var tæt på at dø, men kiggede alligevel lidt rundt. Jeg var ret chokeret over at så mange tynde mennesker egentlig træner. Hvorfor dog det? De har jo ikke behov for det?
Lige der gik det op for mig, at jeg jo træner på det forkerte grundlag.
Jeg har set træning som en straf. Noget jeg skulle overleve hvis jeg ville være tynd. Noget der skulle være ulideligt og hvor det er normalt at kigge på uret for at se hvornår den skide time er overstået.
Jeg er gentagende gange startet op i FW og haft den plan, at jeg skulle træne fem gange om ugen. At jeg skulle tage dobbelttimer, for ellers så havde jeg ikke ydet nok. Det er ikke så mærkeligt jeg mange gange har knækket halsen på den træning, og herefter er kravlet hjem og spist chokolade med undskyldningen "Det er jo så synd for mig".
Jeg besluttede derfor at jeg udelukkende skulle træne det jeg havde lyst til og når jeg havde lyst. Det har hjulpet rigtig meget og jeg har ændret ret meget indstilling til det at træne. Nu træner jeg fordi det er sjovt og jeg glæder mig faktisk til at komme afsted. Jeg kan sågar tage mig selv i at smile på vej i centret, fordi jeg ved det bliver en fest.
Det er ikke noget der er kommet fra den ene dag til den anden. Det har været en ret lang og frustrerende tur. Jeg har sågar også holdt to ugers pause fordi jeg simpelthen ikke gad, forskellen fra tidligere var, at jeg den her gang kom tilbage fordi jeg faktisk savnede træningen, ikke fordi jeg absolut skulle.
Jeg kan stadig have tilbagefald. Jeg havde faktisk et i januar. Pludselig trænede alle omkring mig, meget mere end mig. De var afsted hele tiden, så det burde jeg også. Pludselig begyndte jeg igen at tage dobbelt timer og fokusere mere på hvor mange timer jeg trænede end at fokusere på hvad jeg fik ud af min træning.
Heldigvis har jeg nogle trænigsfreaks i min omgangskreds, også nogle af dem som synes hård træning er bedre end meget træning. Så jeg lyttede endnu engang til dem og indså, at det er så meget mere rigtigt at give mig selv 110% til en time end at fokusere på, at jeg også lige skal have overskud til den næste time. Jeg har mange gange set det som et nederlag, hvis jeg ikke kan klare to timer i træk. Nu ser jeg det lidt mere som en sejr, at jeg ikke kan klare mere når jeg forlader salen. Så ved jeg med mig selv, at jeg har givet mig selv 110 %.
Det eneste tidspunkt jeg ikke helt overholder min egen taktik er faktisk til BikeFit. Jeg kan ikke nøjes med en enkelt time, men skal simpelthen have to timer i træk. Det er lidt dumt, men jeg føler faktisk at jeg giver fuld gas i begge timer....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar