Den har jeg efterhånden haft nogle gange. Det kan godt være, at jeg har været medlem i FW i lidt over 6 år. Men jeg har bestemt ikke trænet reglmæssigt i de år. Faktisk træner jeg ofte effektivt i 4-5 uger og så holder jeg lige en pause på et par måneder.
FW har tjent mange penge på mig. Jeg har også flere gange tænkt "Hvorfor sætter du ikke medlemsskabet i bero", men jeg er sådan indbygget at når jeg får lysten til at træne så skal jeg afsted med det samme. Ikke om 14 dage, nej helst samme dag som lysten opstår. Det var også en pludselig lyst der fik mig til at tage til spinning i slutningen af september og nu har jeg hængt ved siden. Som I måske kan fornemme så er det ret godt klaret for mit vedkommende. Min Foursquare konto (ja, jeg er en af dem der tjekker ind hvergang jeg er afsted) fortæller mig at jeg har været i Fitnesscentret 9 uger i træk. Det er vist første gang det sker.
Min nuværende succes udspringer lidt i at jeg sad til en spinningsstime og kiggede rundt (altså i vandpausen, jeg er der jo for at træne) og jeg kom sådan til at tænke "Hvorfor mon de tynde mennesker træner". Her indså jeg at jeg havde et problem. Jeg anså simpelthen træning som en straf, en staf jeg skulle gennemleve for at blive tynd. Så det har jeg arbejdet ufattelig meget med. Jeg er nu begyndt at fokusere på det positive ved træningen, og jeg er ligeså stille og roligt kommet til at holde af det. Jeg nyder simpelthen at komme afsted og kan sågar glæde mig, især til onsdags spinningen.
Nå det skulle ikke handle om mit forhold til træning, men egentlig om den første gang i fitnesscentret. Jeg tror mange kan genkende de følelser jeg haft. "Åh jeg er så tyk, det er pinligt", "Ih jeg er så slap, jeg kan ikke det samme som de andre" osv. Jeg kan stadig få følelsen når jeg skal starte på et nyt hold, fx var jeg længe om at tage springet fra StramOp til BodyFit simpelthen fordi jeg vidste jeg ikke kunne løfte noget.
Men efterhånden bliver det en vane at komme i centret. Man kommer til at "kende" lidt mennesker og instruktører og ens krop bliver bare sundere og sundere. Både af udseende men også ens egen følelse omkring kroppen. Så selvom jeg har startet som tyk mange gange, så fortryder jeg det ikke. Og hvis folk ser ned på mig fordi jeg er hende den storprustende til Spinning, så er det deres problem. Jeg giver mig fuldt ud og det er vel derfor vi alle er her.
Og helt ærligt, hellere være hende den stor svedende/prustende i centret end være hende den store der gumler chokolade hjemme i sofaen. Det er det jeg fortæller mig selv hvergang jeg starter, men nu bliver der forhåbentlig ikke flere nye starter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar